Enetimer og forløb
Forandring og heling sker gennem bevægelse
af krop og sind
Måske savner du en roligere hverdag. Du kan have mistet forbindelsen til din krop og glemt at være opmærksom på dens behov og signaler. Du er ramt af angst, uro eller stress over både nutiden og fremtiden – eller mærket af tidligere hændelser. Det kan være, at du drømmer om helt at skifte spor i dit liv – eller blot vil give dig selv en nydelsesfuld pause. Uanset hvad, vil du være hjerteligt velkommen.
Her kan du læse mere om Traume Orienteret Yoga, Yin Yoga, samtaler og Yin massage, som du kan vælge enkeltvis eller kombinere. Jeg kan også lave et personligt krops- og samtaleterapeutisk forløb til dig, som bliver skræddersyet præcist efter dine livsomstændigheder, ønsker og behov.
Uanset hvad du vælger, vil du opleve, at der sker en forandring i dit liv.
Du kan altid skrive eller ringe til mig, hvis du vil høre mere om mulighederne.
TOY
I alt otte gange – 60 min. hver gang.
Mandage kl. 15.00 – 16.00
Torsdage kl. 16.00 – 17.00
Fredage kl. 11.30 – 12.30
Pris kr.
Forløb i gruppe – 1575 kr
(Pr. 1/1 2026 tillægges moms)
1:1 incl. samtale – 950 kr. pr. time
Traume Orienteret Yoga er en evidensbaseret behandlingsform med særligt fokus på at afhjælpe og behandle følgerne af forskellige traumetilstande bla. PTSD og C-PTSD, stress og angst.
Det er en bevægelsesbaseret kropsterapi med afsæt i yogaens former, mindfulness og åndedrættet. TOY kræver ingen kendskab til eller tidligere erfaring med yoga. Jeg guider dig hele vejen.
Traume Orienteret Yoga kan være hjælpsomt for dig, hvis:
– Du har haft en opvækst med omsorgssvigt, vold og/eller voksnes misbrug
– Du har svært ved at mærke din krop, dine behov og sætte grænser
– Du har en fornemmelse af, at livet passerer forbi uden, at du rigtigt lever det
– Du har eller har haft stress, angst og /eller depression
– Det er svært for dig at være tryg og tillidsfuld i relationer – både med dig selv og andre
– Du navigerer i livet fra hovedet udelukkende ved at tænke dig frem
Genkender du dig selv i et eller flere af udsagnene, kan du læse mere HER.
Samtaler
Enkelt samtale 950 kr
Forløb: Har du brug for et længerevarende forløb, er du meget velkommen til at kontakte mig for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Du kan altid kontakte mig for en gratis, uforpligtende samtale uden ventetid.
Livet er hele tiden foranderligt. Det bølger op og ned mellem lys og mørke, stilstand og bevægelse. Det kan være svært at navigere i og nogen gange rækker de samtaler, vi har med vores nære relationer ikke. Da vil det ofte være hjælpsomt at tale med en terapeut, der kan støtte dig i at finde fodfæste og retning.
Er du i tvivl og har brug for at komme tættere på dig selv, stå stærkere, slippe nogle mønstre eller måske gå en anden vej i livet?
Oplever du stress og/eller angst? Har du følger af traumer, der bliver ved at tage magten fra dig og forstyrre dit liv?
Med samtaleterapi kan du få klarhed over, hvad der skal til for at leve det liv, der nærer og glæder dig, samt indsigt i hvad der skal til for, at du kommer videre med det liv, du drømmer om.
Jeg har specialiseret mig i narrativ terapi, stress, traumebehandlig og samtaler med unge.
Hos mig står samtalerne sjældent alene, for jeg er optaget af samspillet mellem krop og sind og oplever det uadskilleligt som Yin og Yang.
Kroppen husker og reagerer på gamle oplevelser, fortællinger og ideer. Du mærker dem måske som spændinger, hjertebanken, uro, knuden i maven eller klumpen i halsen. De kan være med til at bremse dig indtil, de er forløst, da de sjældent alene kan tænkes eller tales væk.
Derfor er kropsbehandling/kropsterapi ofte en del af samtalerne hos mig.
Yin Yoga
Mandag kl.16.30-18.15
Torsdag kl. 17.15-18.30
Fredag kl. 8.30-9.45
Drop-in: 115 kr.
Klippekort: 5 klip 500 kr.
Yin Yoga kaldes ofte den stille praksis. Den er langsom, meditativ og omfavner alle. Det kræver ingen særlige kropslige forudsætninger eller kendskab til yoga at være med, for jeg tilpasser stillingerne til din krop.
Skønne sanselige stræk og små pulserende bevægelser vil blødgøre dit bindevæv, som efter din praksis kan give dig en helt fantastisk fornemmelse af frihed i kroppen og i dine bevægelser.
Stillingerne er fortrinsvis siddende eller liggende på gulvet og holdes i tre til fem minutter af gangen.
Det kan være ganske udfordrende at blive i stilheden med sig selv så længe, men på den måde får du muligheden for at lytte indad og genskabe forbindelsen til krop, sind og sjæl.
Jeg krydrer yogaen med bløde, sanselige bevægelser, små meditationer og nænsomme åndedrætsøvelser, som du nemt vil kunne bringe med dig videre.
Du vil opleve, at Yin yogaen giver dig en mental pause fra vores hektiske verden og smidiggør dit sind, så det bliver nemmere at rumme tanker og følelser, samt giver dig en indre ro.
Det behøver ikke at gøre ondt for at gøre godt. Tværtimod er blidt godt og virkningsfuldt.
Yin Yoga foregår i trygge og rolige omgivelser på små hold med op til 6 personer.
Jeg har alt, vi skal bruge, men du er altid velkommen til at medbringe din egen yogamåtte. Ellers skal du blot møde op i behageligt tøj, du kan bevæge dig i.
Du kan tilmelde dig drop-in efter første til mølle princippet.
Det kan ske dagen inden og senest kl. 20 på sms på 61711805.
Din tilmelding er bindende og din plads sikret, når din betaling er modtaget.
Du kan også lave dit helt eget lukkede hold fx. med veninderne eller kollegerne fra arbejdspladsen.
Bor du i en radius af 10 km fra Aarhus C, kommer jeg også gerne til dig.
Yin Massage
Én behandling:
60 min. 550 kr.
90 min. 750 kr.
Tre behandlinger på klippekort:
60 min. 1450 kr
90 min. 1975 kr.
Yin massage er som en kærlig omfavnelse, når kroppen og sindet smerter eller er uroligt. Den er bla. inspireret af cranio sakral terapi, akupressur og Yin yoga.
Alle mine behandlinger er individuelle og tager udgangspunkt i dig, dit liv og det du bærer med dig.
I mine behandlinger har jeg et helhedsorienteret fokus på sammenhængen mellem krop og sind og inddrager ofte øvelser for åndedræt og nervesystem, samt samtale, hvis det giver mening.
Massagen kan bruges terapeutisk og healende til at arbejde med de oplevelser, som gennem tiden har sat spor i din krop og i dit sind.
Du vil kunne opleve, at massagen virker dybt forløsende både fysisk og følelsesmæssigt.
Massagen vil virke beroligende på dit nervesystem, samt skabe plads til, at dit åndedræt kan flyde frit og ubesværet.
Den skaber eller genskaber din fornemmelse af kroppen og hjælper dig til at finde ro.
Jeg holder et kærligt rum for dig i trygge og rolige omgivelser.
Massagen foregår på en dejlig tyk madras, og du skal blot møde op i behageligt tøj, give slip og tage imod det, der kommer.
Forløb 1:1
Ønsker du et personligt skræddersyet forløb, vil jeg invitere dig til en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi taler om dine livsomstændigheder, ønsker og behov.
Ud fra samtalen vil jeg sammensætte et forløb og sende dig et tilbud.
Yoga og samtaler mod stress
– også for dig, der ikke tror, du kan lave yoga
Lad yoga være en hjælp til, at stressen slipper sit tag i dig – og til at forebygge, at den vender tilbage igen.
Når du er sygemeldt med stress eller lige har været det, er det tid til at komme i tæt kontakt med kroppen, lære dens signaler at kende og ikke mindst lytte til dem.
Af erfaring ved jeg, at stress ikke alene kan tænkes eller tales væk, men en kombination kan gøre underværker.
Yoga lærer dig nærvær til at mærke, hvordan du har det og at kende de signaler din krop sender. Den forløser spændinger og blokeringer, så energien igen kan flyde frit.
Sammen med meditation og åndedrætsøvelser hjælper yogaen dit belastede nervesystem med at falde til ro og med at stilne sindet, så tankekarrusellen standser.
I kombination med samtaler vil du opnå viden og indsigt i, hvad der skal til for at afhjælpe præcist dine stress symptomer og ideer til, hvordan du undgår, at det kommer igen.
Alt sammen noget, du nemt kan bringe med dig i hverdagen, som er overskueligt at gå til, lige når du har brug for det og uden, at det bliver endnu en to-do liste.
Kom godt i gang
Større overskud og energi med bevægelse
Når kroppen føles tung, øm og usmidig, kan det føles uoverskueligt at komme i gang med at bevæge sig og motionere.
Og måske endnu værre at skulle møde op på et hold sammen med andre.
Derfor er et individuelt forløb en god begyndelse og et kærligt skub til at komme afsted.
På dette forløb støtter jeg dig i, hvordan du på en nænsom måde kan styrke din krop og øge fleksibiliteten.
Du vil opleve, at du i takt med, at du får motionen og bevægelsen ind i dit liv også får mere energi og større overskud i både krop og sind.
Vi arbejder med et mix af Yin Yoga for at blødgøre bindevævet og øge bevægeligheden, samt Yin massage, for at løsne stivhed og spændinger, så du oplever dig mere fri og bevægelig i din krop.
Hver session bliver nøje sammensat efter dit helt personlige behov, for at give dig den størst mulige effekt hver gang.
Stå sikkert i dig selv
Tilbage på arbejde med indre ro og balance
Det kan ofte være forbundet med en del uro og nervøsitet, når man skal begynde at arbejde igen efter længere tids sygdom eller ledighed.
Der kan opstå tvivl om, hvordan man nu skal klare det, hvordan kollegaerne vil reagere og hvordan man bliver modtaget.
Kroppen kan begynde at reagere med spændinger og smerter eller der kan opstå situationer, som kan være rare at få vendt.
Man kan let føle sig ved siden af sig selv og helt ude af balance.
Hvis det sker, er det godt at have en på sin side, der kan støtte og bakke op, når det hele bliver for overvældende.
Det kan du bruge mig til på dette forløb.
Det er vigtigt og nødvendigt at arbejde med både krop og sind, for at skabe det fundament, der kan støtte dig i at finde ind til og fastholde din indre ro og hvor du kan stå sikkert i dig selv.
Til det vil vi anvende samtaler, Yin yoga og
Yin massage, for sammen finde frem til, hvad der virker bedst for dig.
Forløbet vil blive særligt tilrettelagt efter dine ønsker og behov.
Mit ønske er at skabe et trygt og forventningsfrit rum uden forpligtelser, hvor du kan træde ind og være dig med alt, du er.
Her kan du få støtte til at gå nye veje i livet eller blot give dig selv en nærende pause med tid til fordybelse, indsigt, ro og velvære.
Kontakt
Anne Holmboe
Helgenæsgade 6A
Baghuset, 1. sal
8000 Aarhus C
Tlf: 61 71 18 05
kontakt@anneholmboe.dk
@holmboe.yoga.og.samtaler
Mit ønske er at skabe et trygt og forventningsfrit rum uden forpligtelser, hvor du kan træde ind og være dig med alt, du er.
Her kan du få støtte til at gå nye veje i livet eller blot give dig selv en nærende pause med tid til fordybelse, indsigt, ro og velvære.
Kontakt
Anne Holmboe
Helgenæsgade 6A
Baghuset, 1. sal
8000 Aarhus C
Tlf: 61 71 18 05
kontakt@anneholmboe.dk
@holmboe.yoga.og.samtaler